Andelen af elever i de frie grundskoler er steget med 2,7 procentpoint siden 2010, mens andelen af elever i folkeskolen er faldet med 2,3 procentpoint. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at andelen af elever, der begynder i børnehaveklasse på en fri grundskole, er steget med 2 procentpoint, mens andelen af elever, der skifter fra folkeskolen til de frie grundskoler i samme periode, har ligget stabilt. Det viser en ny analyse fra Undervisningsministeriet, der har undersøgt tilgang og skift mellem folkeskoler og frie grundskoler.

Analysen viser, at 2 procent af eleverne på en folkeskole hvert år skifter til en fri grundskole, og at den andel har været stabil siden 2010. Andelen svarer til omkring 10.000 elever. Andelen af elever, der skifter fra en fri grundskole til en folkeskole ligger på omkring 4-5 procent, hvilket svarer til mellem 4.000 og 5.000 elever årligt. Kun et fåtal af skiftene fra både folkeskoler og frie grundskoler skyldes, at eleven er flyttet til en ny kommune, eller at elevens skole er nedlagt eller ikke udbyder flere klassetrin. Samlet set skifter 2 procent af eleverne hvert år imellem folkeskoler og frie grundskoler svarende til ca. 15.000 elever.

”Det er en grundpille i vores samfund, at forældre frit kan vælge skole til deres barn. Det er naturligt, at der er skift mellem skolerne, men når kun omkring 2 procent af eleverne skifter imellem folkeskoler og frie grundskoler hvert år, må det være tegn på, at forældrene ofte vælger rigtigt, og at børnene trives og udvikler sig fagligt. Sammen med Skole og Forældre vil jeg undersøge, hvordan det frie skolevalg virker, og hvad forældre lægger vægt på, når de vælger skole til deres børn,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Analysen peger også på, at der er forskel på forældrenes uddannelse, alt efter hvilken skole de vælger til deres børn. To tredjedel af de børn, der begyndte i børnehaveklasse på en fri grundskole i 2015, havde forældre, hvis højeste uddannelse er videregående. På folkeskoler var det lidt over halvdelen af eleverne. Forskellen har været stabil siden 2010.

Blandt de elever, der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, er andelen af skift større, jo højere uddannelse forældrene har. I alt skiftede 3 procent af de elever, der havde forældre med en lang videregående uddannelse til en fri grundskole mod 1 procent af de elever, der havde forældre uden højere uddannelse end grundskolen. For skift fra frie grundskoler til folkeskoler ses en modsat tendens – jo lavere forældreuddannelse, desto flere skift til en folkeskole.

Analysen viser også, at udviklingen i andelen af elever på frie grundskoler er steget i alle regioner, men mest i Region Sjælland (4,1 pct.point) og relativt mindre i Region Midtjylland (2 pct.point) og i Region Hovedstaden (2,1 pct.point).

Figur 1. Tilgang til folkeskoler og frie grundskoler i skoleårene 2010-2015.

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

Figur 2. Andel elever der påbegynder børnehaveklassen på hhv. folkeskoler og frie grundskoler, fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse. 2010-2015.

Kilde: Undervisningsministeriets databank.

Figur 3. Andelen af elever der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, eller fra en fri grundskole til en folkeskole fordelt på forældrenes højeste uddannelse, skoleåret 2014/2015.

Kilde: Undervisningsministeriets databank. Note: Andelen der skifter, er opgjort relativt til andelen af elever med forældre med samme uddannelse på hhv. folkeskoler og frie grundskoler i 2014/2015. Grundskole og uoplyst uddannelse er slået sammen. En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger.

Sidst opdateret: 18. april 2017