Skoleundervisningen skal i løbet af de to år en IGU samlet udgøre i alt 20 uger a 37 timer. Skoleundervisningen kan tilrettelægges fleksibelt og kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer. Praktiktid og uddannelse kan dog samlet maksimalt udgøre 37 timer om ugen.

Undervisningsplanen for den pågældende IGU-deltager skal oprettes i systemet VITAS inden udgangen af den første måned af ansættelsen. Hvis det er nødvendigt, kan undervisningsplanen herefter løbende justeres i VITAS.

Spørgsmål til IGU uddannelsesplaner

Hvad kan skoleundervisningen i IGU bestå af?

Skoleundervisningen i IGU kan bestå af:

Regler i forbindelse med sammensætningen af uddannelsesplanen

Der gælder følgende regler:

AMU skal altid indgå som et element i skoleundervisningen. Hvis IGU-deltageren har bestået Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 i danskuddannelserne skal AMU udgøre mindst 8 af de 20 ugers skoleundervisning. For øvrige IGU-deltagere skal AMU blot indgå som et element i de 20 ugers skoleundervisning.

Hvis IGU-deltageren har bestået prøve i Dansk 1, 2 eller 3 må der ikke indgå elementer fra danskuddannelser i de 20 ugers undervisning.

Ved opgørelsen af antal ugers skoleundervisning og uddannelsesgodtgørelsen ganges antallet af undervisningstimer med en faktor.

Faktoren er 2 for undervisningstimer, der omfatter:

  • Undervisning i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.
  • Forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende
  • Almen voksenuddannelse efter lov om almen voksenuddannelse,
  • Anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse
  • Hf-uddannelsen og uddannelsen til studentereksamen.

Faktoren er 1 for undervisningstimer, der omfatter:

  • Arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der gennemføres efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Undervisningssprog og de dansksproglige krav

For alle uddannelserne, der kan indgå i IGU, på nær danskuddannelserne, vil der være et krav om, at deltagerne kan noget dansk inden de starter. Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad kravene er – se nedenfor.

Dansksproglige krav:

Forberedende voksenundervisning (FVU): Inden deltagelse i FVU vurderes det, om ansøgeren har de nødvendige forudsætninger til at få udbytte af undervisningen. Ansøgeren skal gennemføre en obligatorisk men vejledende test, der anvendes i vurderingen af om FVU er relevant, eller om der skal vejledes til et andet tilbud

  • FVU-start: Tosprogede deltagere, der på 80 lektioner af 45 minutter vurderes at kunne nå et mundtligt danskniveau svarende til prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne, har adgang til FVU-start.
  • FVU-læsning eller FVU-matematik: De dansksproglige adgangskrav svarer ca. til prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU): For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget senest ved påbegyndelse af uddannelsen. De faktiske dansksproglige krav vil variere afhængigt af AMU-uddannelsens kompleksitet. Hvis en ansøger skal deltaget i et særligt AMU-uddannelsesforløb for tosprogede skal ansøgeren gennemgå en sprogtest senest ved påbegyndelse af uddannelsen.

  • Rene fagspecifikke AMU-uddannelser: Dansksproglige kompetencer svarende til minimum prøve i Dansk 2 i danskuddannelserne.
  • Fagspecifikke AMU-uddannelser i kombination med AMU’s dansk som andetsprog: Dansksproglige kompetencer svarende til prøve i Dansk 1 i danskuddannelserne.

Almen Voksenuddannelse (AVU): Deltagerne skal kunne klare sig på grundlæggende dansk svarende til minimum prøve i Dansk 2 i danskuddannelser.

HF: Der er ikke formuleret særskilte krav om danskkundskaber ud over, hvad der svarer til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen eller 10. klasse. Ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan optages på baggrund af en individuel vurdering – herunder af sprogkundskaber.

Tolkning:

Der er ikke afsat midler til tolkning i IGU’en. Da der ikke er deltagerbetaling på kurserne, er der heller ikke mulighed for at tillægge en merpris til deltagerbetalingen. Det kan eventuelt aftales med virksomheden eller kommunen, at de køber en tolk, der følger en eller flere deltagere på AMU-kurset. Afhængig af AMU-kursets sværhedsgrad vil der som regel være behov for, at faglæreren har været i kontakt med tolken om indholdet, før kurset starter op.

Allerede udviklede uddannelsespakker, der kan indgå i en IGU

Da AMU altid skal indgå i skoleundervisningen i IGU, er det relevant at se på, hvordan AMU-uddannelserne med fordel kan kombineres.

En AMU-branchepakke består af en række AMU-uddannelser, som tilsammen giver de nødvendige kompetencer til at udføre en specifik arbejdsopgave. En AMU-branchepakke kan kombineres med AMU-uddannelser for tosprogede. Det kan være uddannelser i dansk som andetsprog, introduktion til det danske arbejdsmarked eller andre AMU-uddannelser, der kan styrke flygtninge og indvandreres muligheder på det danske arbejdsmarked.

En AMU-branchepakke kan med fordel indgå i skoleundervisningen i et IGU-forløb. På siden om AMU-branchepakker kan allerede udviklede branchepakker, herunder branchepakker udviklet særligt til IGU, findes.

Vejledning om udarbejdelse af en uddannelsesplan

Virksomheder og jobcentre kan få vejledning om udarbejdelse af uddannelsesplanen ved at kontakte deres lokale VEU-center. VEU står for voksen- og efteruddannelse, og de 13 VEU-centre i Danmark er et formelt samarbejde mellem skoler, der udbyder voksen- og efteruddannelse. VEU-centeret kan vejlede omkring indhold i undervisningsplanen samt henvise til den/de relevante skoler.

VEU-centrenes IGU-kontaktpersoner (pdf)

Sidst opdateret: 15. maj 2017